皇家哥本哈根皇家麦粒茶杯/晨曦杯 No 14201

Thorkild Osvald Olsen (7. juli 1890 i Glumsø – 30. april 1973 på Frederiksberg) var en dansk maler og keramiker, der arbejdede med både fajance og porcelæn. Han var far til arkitekten Jørgen Selchau. Thorkild Olsen var søn af skræddermester Ole Peder Olsen og Kristine Jensen, tog præliminæreksamen 1906 og blev elev på Den kongelige Porcelainsfabrik under Arnold Krog maj 1908. Han gik på Teknisk Skole og Kunstakademiet fra januar 1911 til januar 1914. Olsen var ansat ved Den kgl. Porcelainsfabrik fra 1908, leder af Juliane Marie afd., overglasurmalingsafdelingen, overmaler 1918 og lærer ved Kunsthåndværkerskolen 1926-29. Thorkild Olsen blev en vigtig samarbejdspartner for Nils Thorsson i dennes genrejsning af Aluminia. Senere blev Olsen en nøglefigur i etableringen i Den kgl. Porcelainsfabriks verdensry. Han arbejdede med både modellering og dekoration, især over- og underglasurmaleri, og han medvirkede ved udvikling af glasurer. I hans tidlige værker, f.eks. en række arbejder i craqueléporcelæn fra 1920'erne, er dekorationen i jernrødt og guld naturalistisk, oftest med botaniske motiver. Siden blev han optaget af at stilisere dekorationen, der til sidst blev til ren abstraktion med udspring i den naturiagttagelse, som spillede en vigtig rolle for ham. Hans udgangspunkt var vedvarende naturalismen. Det abstrakte ornament, også anvendt i træsnit og til stoftryk, benyttede Olsen i 1950'erne til arbejder i blødt porcelæn med dekorationer i den gamle kinesiske pourpre de chine-glasur, der blev genskabt sidst i 1940'erne, og til udsmykninger med bleu royal-glasur. Hans sene arbejder er eksperimenter med blanc de chine, forsynet med skæringer og relieffer, der fremhæver massens transparens. Thorkild Olsen modtog K.A. Larssens Legat 1925 og 1937, støtte fra Den Reiersenske Fond 1925, sølvmedalje på verdensudstillingen i Paris 1925, Laur. Andersen 1935, Diplôme d'honneur på verdensudstillingen i Bruxelles 1935 og i Paris 1937, H.H. Bruun og Højesteretssagfører C.L. Davids Legat for Slægt og Venner 1958. Han er repræsenteret i Royal Copenhagen Museum, Kunstindustrimuseet, Museum of Modern Art, New York, Musée des Arts Décoratifs, Paris og Museo Internazionale delle Ceramiche i Faenza. Han blev gift 1. gang 12. juni 1920 på Frederiksberg med keramikeren Ellinor Selchau (12. januar 1899 i Svendborg – 12. december 1986 i Kongens Lyngby), datter af gartner Anton Selchau og Margrethe f. Thellefsen. Ægteskabet blev opløst og han giftede sig 2. gang 9. juli 1938 på Frederiksberg med sproglærer Berthe Christensen (16. oktober 10.1913 i Paris, datter af salgsleder hos Rouard, senere direktør for Den kgl. Porcelainsfabrik Christian Vilhelm Christensen og Else Sachs.

Engang for længe siden, i det smukke København, var der et keramikværksted, der skulle komme til at revolutionere kunsten at lave porcelæn. Dette værksted blev senere kendt som Royal Copenhagen. Historien om Royal Copenhagen begyndte i 1775, da den danske konge, Frederik V, besluttede at oprette et keramikværksted i København. Værkstedet blev grundlagt under navnet "Den Kongelige Porcelainsfabrik". Kongen ønskede at skabe en unik og eksklusiv produktion af porcelænsvarer, der kunne matche kvaliteten af den europæiske aristokratis samling af fineste porcelæn. Snart blev mestrene inden for kunsten tilkaldt fra både Tyskland og Holland for at bidrage til værkstedets succes. Sammen skabte de keramikere den fineste porcelæn, ved hjælp af deres dygtighed, præcision og kunstneriske flair. Hver eneste krukke, tallerken og figur blev håndmalet og unik, hvilket gjorde Royal Copenhagens porcelæn til noget helt særligt. Royal Copenhagens popularitet voksede hurtigt, og det blev kendt over hele verden for dets æstetik og håndværk. Kongelige familier, adelige og betydningsfulde personer i hele Europa konkurrerede næsten om at eje det eksklusive porcelæn, der bar den berømte blå farve, også kendt som "musselmalet". Gennem årene har Royal Copenhagen udviklet og udvidet sin produktlinje, men der har altid været stor fokus på det fineste håndværk. På trods af industrielle fremskridt har keramikmestrene bevaret traditionen med at male hvert enkelt stykke porcelæn for hånd, hvilket sikrer, at hver vase, skål eller kop er en unik kunstværk. I dag er Royal Copenhagen stadig en bemærkelsesværdig del af den danske kulturarv. De smukke, blå og hvide porcelænsvarer er blevet en symbol på dansk design og kvalitet, og de findes i hjem over hele verden. Royal Copenhagen bestræber sig stadig på at bevare den stolte tradition for kunsthåndværk og skønhed, som gjorde værkstedet berømt for så mange år siden. Historien om Royal Copenhagen er en historie om dedikation til håndværk, kærlighed til skønhed og en ældgammel tradition, der lever videre i vores moderne verden. Det er historien om en lille keramikværksted, der voksede til at blive et ikonisk brand og et symbol på dansk kultur.